Byggesagkyndig / Byggetilsyn

Byggesagkyndig til nybyggeri og renovering.

Vi kontrollerer udførelsen.
Dokumenterer det, vi ser.
Og følger op på det, der kræver handling.

Hos Kolby Arkitektur møder du Michael Kolby Jensen, byggesagkyndig, uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Jeg er din uvildige rådgiver ved nybyggeri og renovering, når du bygger med et typehusfirma eller en entreprenør. Med et byggeteknisk blik undersøger vi udvalgte arbejder og giver jer et fagligt grundlag for dialogen med dem, der bygger.

Byggesagkyndig i Sydjylland · Byggetilsyn i hele Danmark

Michael dokumenterer byggetilsyn på iPad i et hus under opførelse
01 / 03

Med base på Fanø · Opgaver i hele Danmark

Byggesagkyndig i dit område.

Vi fører byggetilsyn i Sydjylland og langs Vestkysten og løser også opgaver i resten af landet. Find rådgivning og relevante oplysninger om byggeri i dit område.

Byggesagkyndig / Byggetilsyn

Vi er på pladsen.
Du er med på afstand.

Stålsøjle ved sokkel under opførelse på en byggeplads
01 / 03

Vi fører tilsyn ved aftalte kritiske byggefaser og dokumenterer de forhold, der kræver opfølgning.

Som byggesagkyndige er vi din uvildige rådgiver og dine lokale øjne på byggepladsen, når du bygger med et typehusfirma eller en entreprenør. Med billeder og en forståelig tilbagemelding kan du følge med, også når du bor i den anden ende af landet. Det gælder både helårshuse og sommerhuse – et sommerhus fortjener samme opmærksomhed som et helårshus.

Vi fører professionelt byggetilsyn og yder rådgivning i hele Sønderjylland, Sydjylland og på Fyn. Vi hjælper blandt andet i Trekantområdet – herunder Fredericia, Kolding og Vejen – samt i Ringkøbing, Skjern og opland. Vi løser også opgaver i resten af landet og planlægger tilsyn og kørsel efter dit byggeri.

Vi tilbyder også tilsyn på projekter, vi selv har tegnet. Her følger vi udførelsen med kendskab til projektets løsninger og detaljer. Omfang og besøg aftales efter dit byggeri.

Se rådgiverpakker til byggetilsyn →

Byggetilsyn af sommerhuse

Et sommerhus fortjener
samme grundighed
som et helårshus.

Når I etablerer en feriebolig, bør I ikke gå på kompromis med kvaliteten af udførelsen.

De grundlæggende krav til funktion, komfort og kvalitet gælder også for et sommerhus. Konstruktioner og samlinger skal være sikre, holdbare og korrekt udført, og huset skal beskyttes mod fugt.

Byggeriet går ofte stærkt, og både menneskelige fejl og overspringshandlinger kan gå ud over det aftalte arbejde. Følgerne af fejl og mangler viser sig oftest først, når huset er færdigt, og håndværkerne er videre til andre opgaver. På det tidspunkt kan fejlene være skjult bag plader, lofter og lister. Ved byggetilsyn under udførelsen har vi mulighed for at opdage fejlene i tide og få handlet på dem, inden konstruktionerne lukkes. Derfor er det en god idé at alliere jer med en byggesagkyndig fra starten.

Vi varetager jeres interesser med tilsyn på de kritiske tidspunkter. Her vurderer vi udførelsen i forhold til projektmaterialet, aftalegrundlaget, relevante krav og branchestandarder samt SBi-anvisninger og byggeriets tekniske fælleseje.

Vi ser blandt andet efter utætheder og forkert monteret dampspærre, manglende vindafstivning og afvigelser fra leverandørens montageanvisninger. Observationerne dokumenteres med fotos og rapporter, og vi tager dialogen med de udførende og følger op på aftalte udbedringer, mens håndværkerne stadig er på pladsen.

Som jeres lokale byggesagkyndige er vi jeres øjne på pladsen, så I kan følge byggeriet på afstand. Vi fører tilsyn på Fanø, i Blåvand, Vejers og Ringkøbing-Skjern-området samt i resten af Danmark.

Få tilbud på tilsyn med jeres sommerhus →

Tre rådgiverpakker

Pris på byggetilsyn.
Vælg din rådgiverpakke.

Med en rådgiverpakke får du en byggesagkyndig til de aftalte kontrolpunkter. Antallet af besøg er én del af et godt tilsyn; tidspunktet er mindst lige så vigtigt. Vi tilpasser besøgene til husets konstruktioner og byggeplan.

Få et tilbud på en rådgiverpakke til dit byggeri. Vi aftaler indhold, antal besøg og pris med dig, før vi går i gang.

Rådgiverpakke

Fokus

Udvalgte byggefaser

4 besøg i alt

Til dig, der ønsker kontrol af udvalgte kritiske arbejder.

  • Indledende afstemning af projekt og tilsynspunkter
  • 3 tilsyn under udførelsen
  • 1 gennemgang før aflevering
  • Rapport med fotos og konkrete observationer efter hvert besøg
  • Telefonisk gennemgang af rapporterne
Få tilbud på Fokus →
Rådgiverpakke

Udvidet

Tættere kontrol og opfølgning

9 besøg i alt

Til dig, der ønsker flere kontroltidspunkter og et særskilt besøg til opfølgning.

  • Byggeteknisk gennemgang af tegninger, beskrivelser og kontraktens tekniske indhold
  • 6 tilsyn ved aftalte byggefaser
  • 1 gennemgang før aflevering
  • Deltagelse i 1 afleveringsforretning
  • 1 opfølgende besøg på registrerede mangler
  • Rapporter, fotos og dialog med byggeleder om de registrerede forhold
Få tilbud på Udvidet →

Pakkerne viser tre mulige omfang. Vi tilpasser dit forløb til husets størrelse, konstruktioner og kompleksitet — også hvis du bygger med kælder, flere etager eller særlige arkitektoniske detaljer. Dit skriftlige tilbud angiver de aftalte ydelser, antal besøg, kørsel og eventuelle færgeudgifter samt den samlede pris inkl. moms.

Ekstra besøg, særlige målinger, juridisk kontraktgennemgang samt 1-års og 5-års gennemgang er ikke medregnet. Eventuelle tilvalg aftales, før arbejdet udføres.

Nybyggeri med faglig støtte

Byggetilsyn er til dig, der …

Du behøver ikke selv kende alle byggeriets detaljer. Vi hjælper dig med at stille de relevante spørgsmål, vurdere udførelsen og få overblik over de forhold, der kræver handling.

Find din rådgiverpakke ↓
  • Skal bygge helårshus eller sommerhus og ønsker en faglig rådgiver på din side.
  • Har valgt et typehusfirma eller en entreprenør og ønsker en uvildig kontrol af de aftalte arbejder.
  • Vil have blik for kritiske detaljer, før konstruktionerne bliver støbt ind eller lukket.
  • Ønsker et teknisk grundlag for dialogen med byggelederen om kvalitet, afvigelser og udbedringer.
  • Har brug for sparring om ændringer og ekstraarbejder, så du bedre kan vurdere betydningen for økonomi og tidsplan.
  • Vil kunne følge byggeriet gennem fotos og klare tilbagemeldinger — også når du ikke selv kan være på pladsen.
  • Ønsker støtte ved gennemgang og aflevering, så synlige fejl og mangler bliver registreret og fulgt op efter aftale.

Vi tager udgangspunkt i dit projekt og aftaler, hvor du har brug for kontrol, rådgivning og opfølgning.

Din uvildige rådgiver

Byggetilsyn gennem hele byggeforløbet.

Som din uvildige byggesagkyndige er vi på din side med dine interesser som bygherre i centrum. Fra gennemgang af projektmaterialet til de aftalte kontrolbesøg og afleveringen har vi fokus på udførelsen og de kritiske overgange. Du får fotos, konkrete observationer og faglig rådgivning, så du kan tage stilling og følge op med byggefirmaet. Vi tilpasser forløbet til dit byggeri og aftaler omfanget med dig. Åbn felterne nedenfor og læs om de enkelte ydelser.

Uvildigt byggetilsyn ved nybyggeri og typehus

Som din uvildige byggerådgiver er vi på din side, når du bygger nyt med et typehusfirma eller en entreprenør. Vi gennemgår udvalgte, tilgængelige arbejder med afsæt i tegninger, beskrivelser og relevante montageanvisninger.

Vi afstemmer tilsynene med byggeriets tidsplan, så kontrollen kan ske før støbning, tildækning og lukning af konstruktioner. Materialebeskrivelsen, eventuelle tilvalg og senere ændringer indgår i det grundlag, vi aftaler at kontrollere.

Du får fotos, konkrete observationer og faglig støtte i dialogen med byggelederen om de forhold, der kræver afklaring og opfølgning. Tilsynet supplerer byggefirmaets egen kvalitetssikring.

Se rådgiverpakker til nybyggeri og typehus

Afleveringsforretning

Før du overtager huset, hjælper vi med en systematisk gennemgang af de aftalte arbejder. Vi registrerer synlige fejl og mangler, tager fotos og beskriver placeringen, så forholdene kan indgå tydeligt i dialogen og afleveringsprotokollen.

Efter aftale deltager vi i selve afleveringsforretningen, gennemgår registreringerne med dig og entreprenøren og hjælper med at få aftalt opfølgning. En førgennemgang og deltagelse ved aflevering er to forskellige ydelser; dit tilbud viser, hvad der er med.

Få hjælp til afleveringen

1-års gennemgang

Når huset har været i brug, kan der være forhold, som først er blevet synlige i hverdagen. Ved en 1-års gennemgang samler vi dine erfaringer med huset, gennemgår de aftalte bygningsdele og følger op på tidligere registrerede mangler.

Du får en beskrivelse af observationerne og et grundlag for dialogen med byggefirmaet. Kontakt os i god tid, så vi kan planlægge gennemgangen i forhold til din byggeaftale og de relevante frister. Ydelsen aftales særskilt og er ikke automatisk inkluderet i tilsynspakkerne.

Få tilbud på en 1-års gennemgang

5-års gennemgang

Vi gennemgår de aftalte, tilgængelige bygningsdele og følger op på tidligere registrerede mangler. Dine erfaringer med huset indgår i gennemgangen, og vi dokumenterer observationerne med fotos og beskrivelser til dialogen med byggefirmaet.

Et formelt 5-års eftersyn med entreprenøren afhænger af din byggeaftale. Kontakt os i god tid, så gennemgangen kan planlægges i forhold til aftalen og de relevante frister. Ydelsen aftales særskilt og er ikke inkluderet i tilsynspakkerne.

Få tilbud på en 5-års gennemgang

Kontrol, mens detaljerne er synlige

Det er ofte det skjulte, der fortjener opmærksomheden.

Vi tilrettelægger tilsynet efter de arbejder, der er på vej til at blive støbt ind, tildækket eller lukket. Her kan en rettidig observation gøre det lettere at få forholdet afklaret og udbedret.

Tilsynet er stikprøvebaseret og omfatter de aftalte, tilgængelige arbejder. Det er ikke en garanti for et fejlfrit byggeri og erstatter ikke entreprenørens kvalitetssikring eller de projekterendes ansvar.

01Fundament & terrændæk

Vi ser på udvalgte forhold ved udgravning, fundament, isolering, armering og gennemføringer, mens de er tilgængelige. Observationer holdes op mod projektgrundlaget. Kontrollen skal planlægges før støbning og tildækning.

02Bærende konstruktioner & tag

Vi gennemgår synlige samlinger, forankringer og afstivning samt udvalgte tagdetaljer i forhold til projektet og relevante montageanvisninger. Spørgsmål til dimensionering afklares med den projekterende rådgiver.

03Klimaskærm & tæthed

Vi har fokus på isolering, dampspærre, gennemføringer, vinduesmontage og overgange mellem bygningsdele. Besøgene lægges så vidt muligt, før konstruktionerne lukkes. Trykprøvning og særlige målinger aftales særskilt.

04Vådrum & installationer

Vi ser på tilgængelige vådrumsdetaljer, faldforhold, gennemføringer og synlig udførelse i de aftalte områder. Vi efterspørger relevant dokumentation fra de udførende. Tilsynet erstatter ikke installatørernes egne kontroller og prøvninger.

05Aflevering & opfølgning

Vi gennemgår de aftalte arbejder, registrerer synlige fejl og mangler og hjælper med at få observationerne beskrevet præcist. Deltagelse ved aflevering og særskilte genbesøg fremgår af den valgte pakke og aftalen.

Fra observation til opfølgning

Du skal vide, hvad vi har set. Og hvad der skal ske.

Som byggesagkyndig lægger jeg vægt på, at du kan bruge tilbagemeldingen. Derfor beskriver vi observationerne konkret og skelner mellem det, der er konstateret, og det, der kræver yderligere afklaring.

  1. Vi dokumenterer

    Fotos og en præcis placering viser, hvilket forhold observationen vedrører, og hvorfor det kræver opmærksomhed.

  2. Vi tager dialogen

    Vi gennemgår væsentlige forhold med dig og efter aftale med byggelederen, så behovet for afklaring eller udbedring er tydeligt.

  3. Vi følger op

    Status opdateres på baggrund af modtaget dokumentation eller ved næste aftalte besøg. Et ekstra kontrolbesøg aftales, hvis der er behov for det.

Før vi går på pladsen

Godt at få afklaret.

Hvornår skal jeg kontakte jer?

Gerne før byggestart, så vi kan gennemgå materialet og aftale besøg inden de relevante konstruktioner bliver lukket. Er byggeriet allerede i gang, vurderer vi sammen, hvilke tilsyn der stadig giver værdi.

Typehusfirmaet har en byggeleder — hvorfor også tilsyn?

Typehusfirmaets byggeleder varetager firmaets byggeproces. Vi er engageret af dig og supplerer med et uvildigt blik på de aftalte arbejder. Vi dokumenterer observationer og hjælper dig med at stille de relevante faglige spørgsmål.

Hvor i landet tilbyder I byggetilsyn?

Vi tilbyder byggetilsyn i hele Danmark med særligt fokus på Sydjylland og Vestkysten. Det omfatter blandt andet Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia, Esbjerg, Ribe og Varde samt Fanø, Blåvand, Vejers, Ringkøbing og Skjern med opland.

Besøgene koordineres med byggeriets faser, og du kan få tilbagemeldingen gennemgået på telefon eller ved et digitalt møde. Omfang og kørsel aftales i tilbuddet.

Skal jeg selv være til stede?

Nej. Vi aftaler adgang og tidspunkt med byggepladsen og sender dig rapporten efter besøget. Du kan få de vigtigste observationer gennemgået på telefon, så du kan følge med på afstand.

Hvordan bliver besøgene planlagt?

Vi aftaler en tilsynsplan med dig og koordinerer de kritiske kontroltidspunkter med byggelederen. Forløbet kan også omfatte uanmeldte besøg, når det er aftalt og adgangs- og sikkerhedsforholdene tillader det. Ændringer i tidsplanen skal meldes i tide, så vi kan se de relevante arbejder, før de tildækkes. Besøgene tilpasses byggeforløbet inden for den aftalte ramme.

Fører I også tilsyn med andre byggeprojekter?

Ja, vi hjælper også ved tilbygninger, renoveringer og projekter, vi selv har tegnet. Her aftales tilsynet efter opgavens omfang. Ved typehusbyggeri er vi din eksterne rådgiver, uafhængigt af den udførende virksomhed.

Et godt tilsyn begynder før det første besøg

Skal vi være din
byggesagkyndige?

Send os byggeadresse, forventet byggestart og gerne tegninger eller materialebeskrivelse. Så kan vi foreslå et tilsynsforløb, der passer til dit hus.

Fortæl om dit byggeri – kontakt os i dag ↗

mkj@kolbyarkitektur.com